Vi har specialiseret os i arbejdet med børn med manglende impulshæmning /tilknytningsproblemer.
Vi er praksisorienterede - i det vi sideløbende dagligt underviser inden for området.
Teoretisk er vi her inspireret af N.P. Rygaard - og vi har hver især arbejdet med denne børnegruppe i teori og praksis gennem de sidste 20 år.
Vi lærer børnene at kontrollere sig selv og yde deres bedste - på trods af deres handicap.
Vi gør det vel at mærke med forståelse og indsigt i deres problemstilling.
Samtidig giver vi børnene og deres omgivelser indsigt og redskaber så de altopslidende magtkampe kan undgås.
Sideløbende arbejdes der med at styrke de voksnes modspil - så det matcher barnet.
